DR 2, d. 24. november 2008

15.00  Kulturguiden på DR2
Hver søndag giver DR2 et øjebliksbillede af dansk kultur. Du kan møde forfattere, der er aktuelle med nye bøger og få overblik over hvad du kan opleve i biografen, i teatret og på kunstudstillinger. Vært: Stéphanie Surrugue. www.dr.dk/kulturguiden Sendt første gang 23.11.

15.30  Godt arbejde (12:12)16:9
Hvis man vil skabe den gode arbejdsplads, så er der seks guldkorn, som beskriver de områder, hvor virksomhederne kan sætte ind og gøre en forskel for arbejdsmiljøet.. www.godtarbejde.dk Sendt første gang 4.5.08

16.00  Gambler (2:2) Farligt spil
Daniel på 21 år spiller poker, odds-spil og roulette på casino. Det er spændingen, suset og udsigten til den store gevinst, der driver ham. På et tidspunkt spiller han så meget, at han stjæler fra venner og bekendte for at få råd til sit spil. Han går under jorden og forsøger nu at starte et nyt liv i en anden landsdel. Men det er ikke let - hverken at få genoprettet vennernes og familiens tillid eller at holde spilletrangen fra døren. Sendt første gang 16.11.08.

16.30  plan dk (7:8)16:9
Mellem by og land I Danmark er der mange steder endnu tydelig forskel på by og land. Det er resultatet af gennemtænkt planlægning og lovgivning. Men udviklingen er ved at udviske forskellen. Byerne kravler ud langs motorvejene og spiser det åbne land. Bondens marker afløses af firmadomiciler, lagerhaller og nye parcelhuskvarterer. www.dr.dk/plandk Sendes også 29.11.

17.00  Deadline 17.00
Deadline 17:00 er aftenens første nyhedsudsendelse. I samarbejde med TV-AVISENS redaktion giver udsendelsen et fyldigt overblik over dagens nyheder fra hele Danmark og Christiansborg. Deadline 17:00 har særlig fokus på politik, sundhed og kultur.

17.30  Hun så et mord (8)
Amerikansk krimiserie fra 1984. (Murder, She Wrote) Jessicas excentriske nabo Daniel O'Brien er opfinder, men måske har han været lidt for opfindsom. I hvert fald kommer han under mistanke, da en tidligere medarbejder bliver kørt ned af en bil uden fører. Men Jessica har svært ved at tro, at hendes rare nabo står bag den mystiske ulykke.

18.15  The Daily Show
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.

18.35  Den store fædrelandskrig (1:10)
Engelsk/russisk dokumentarserie fra 1997. (Russia's War- Blood Upon the Snow) Med 20 millioner, ny forskning taler om helt op mod 30-40 millioner ofre, er Sovjetunionens lidelser i den Anden Verdenskrig, som i russiske historiebøger bliver kaldt Den store Fædrelandskrig, ufattelige. Tabstallene er forfærdende, men endnu mere forfærdende er den kendsgerning, at det sovjetiske folks krig i virkeligheden var en krig på to fronter. Den krig som Stalin med stigende paranoia førte mod sit eget folk, en krig, der begyndte lang tid før verdenskrigen og sluttede længe efter, og krigen mod det nazistiske Tyskland. I 1920'erne oplevede Sovjetunionen en tid med ægte sociale eksperimenter. Den almene sundhedstilstand blev bedre, og analfabetismen blev udryddet. Det var en tid fuld af løfter til fremtiden, og Stalin stod efter Lenins død i 1924 som den visionære leder, der kunne indfri Oktoberrevolutionens løfter. 2. del sendes i morgen.

19.30  DR2 Udland
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.

20.00  DR2 Premiere
I denne uge bl.a. om Woody Allens film Vicky Cristina Barcelona med Scarlett Johansen og Penelope Cruz, den roste norske film Mig og Yngve og komedien Towelhead, hvor en arabisk familie flytter ind i et hvidt forstadskvarter. Hvilken film er bedst? Mikkel Munch-Fals nærstuderer alle ugens premierer og skærer ind til benet i DR2 PREMIERE; hvor skal publikum lægge billetpengene denne uge? Sendes også 26.11.

20.30  Rene hjerter16:9
Dansk drama fra 2006. 30-årige Kris er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Han ser og forstår verden igennem historien i et gammelt sort/hvid melodrama, der hedder Rene Hjerter, som han ser indtil flere gange om dagen. Der er gode mennesker i denne verden, og der er onde. En dag får Kris nok af de onde mennesker på afdelingen, og sammen med vennen Willy flygter Kris for at opsøge Linda fra Rene Hjerter. Medvirkende: Kriss: Anders Matthesen. Linda: Laura Bro. Willy: Morten Suurballe. Ulla Vilstrup: Helle Hertz. Mor: Lisbet Dahl. Vera: Andrea Vagn Jensen. Industrifyrsten: Claus Flygare. Posemand: Jesper Christensen. Instruktør: Kenneth Kainz. Manuskript: Kim Fupz Aakeson. Fotograf: Sebastian Makker Blenkov, dff. Scenograf: Peter Grant. Produktion: Fine & Mellow Productions A/S i samarbejde med bl.a. DR.

21.50  Mig og Che16:9
Afgangsfilm fra Filmskolen 2007. 1980. Che og Allan er bedste venner. Che vokser op i et frit kollektiv, Allan vokser op i et småborgerligt hjem. Begge ønsker alt det, den anden har. Che bliver mere og mere grænsesøgende i sin jagt på rammer og regler og får Allan dybt involveret, da han beslutter at tage ordentlig afsked med kollektivet og sine forældre. Det bliver mere alvorligt end Allan nogensinde havde drømt om. Medvirkende: Lukas Schwarz Thorsteinsson Andreas Jessen Lars Mikkelsen Morten Kirkskov Bodil Jørgensen Tammi Øst Kristian Holm Joensen Instruktion: Morten BH Sendt første gang 7.04.

22.20  Tjenesten
Tjenesten tager dagens vigtigste begivenheder under absolut ukærlig behandling, og giver danske politikere, medier og menigmand en ti minutters centrifugering i den satiriske vaskemaskine.

22.30  Deadline
Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Nynne Bjerre Christensen. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline

23.00  Ordet og bomben: Tariq Ali
Pakistansk-engelske Tariq Ali er en legendarisk skikkelse på den engelske kulturscene. Han voksede op i Pakistan men måtte flygte til London i tresserne. Her blev han kendt som "Røde Ali", studenteroprøreren. Tariq Ali mener, at det i høj grad er Vestens egen skyld, at vi er blevet ramt af terror. Jes Stein Pedersen besøger sammen med Ali de steder i London, hvor unge britiske muslimer dræbte 52 og sårede 700 d. 7. juli 2005. Ordet og Bomben er både en rejse i litteraturens og politikkens verden, hvor Jes Stein Pedersen opsøger og interviewer nogen af verdens mest populære forfattere om, hvad terrorangrebet 11. september - og efterfølgende terroranslag - har gjort ved forfatternes og vores andres verdensbillede. Tilrettelæggelse: Jes Stein Pedersen og Thomas Lund. Sendes også 27.11.

23.40  The Daily Show - ugen der gik
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på ugens politiske begivenheder i denne særlige internationale udgave af programmet.

00.05  Midnatsjazz - med Caroline Henderson
Vært Caroline Henderson har multikunstneren Kresten Osgood i studiet til en snak om kunst og jazz. Kresten har spillet trommer med adskillige internationale jazzstjerner. Der vises klip fra arkivet med brasiliansk jazz og eks. Sun Ra, som Kresten er begejstret for.

00.35  DR2 Udland
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.

01.05  Deadline 2. sektion
2.sektion er Deadlines søndagstillæg, hvor Jes Stein Pedersen søger ind til kernen i den aktuelle værdidebat. Sendt første gang23.11.

01.35  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site