 |
|
Redegørelse om en reform af pædagog- og læreruddannelserne.Undervisningsministeriet28/03-2004 Redegørelsen ligger i forlængelse af regeringens handlingsplan "Bedre Uddannelser" fra 2002 og tager udgangspunkt i nøgleordene herfra: faglighed, fleksibilitet, innovation, frit valg og outputstyring med hovedvægten lagt på faglighed og øget fleksibilitet. I 2003 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut evalueringer af pædagog- og læreruddannelserne, og resultaterne har peget på et behov for at styrke fagligheden på forskellige måder på de to uddannelser. "De studerende skal have større indflydelse på, hvilken slags pædagog eller lærer de ønsker at være. Begge uddannelser skal fortsat være generalistuddannelser, men kravet om højere faglighed i uddannelsessystemet stiller krav om både specialisering, skærpede adgangskrav og deltagelsespligt. Redegørelsen er mit oplæg til debatten om, hvordan vi skaber fagligt stærkere og mere tidssvarende pædagog- og læreruddannelser. Det er afgørende for vores uddannelsessystem, at vi får et stærkt og tidssvarende indhold i disse uddannelser, der er så vigtige for vore børn" siger Ulla Tørnæs. Pædagoguddannelsen · Indførelse af centralt fastsatte Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF’er) · Styrket faglighed · Bedre specialiseringsmuligheder – mod bestemte arbejds-/funktionsområder · Praktik – de lønnede praktikperioder erstattes af SU-finansierede praktikperioder · Skærpelse af indgangsniveauet og stramning af deltagelsespligten Undervisningsministeren siger: "Vi må skærpe indgangsniveauet til uddannelsen og fra centralt hold formulere flere krav til uddannelsesinstitutionerne. Seminarierne tilrettelægger i dag pædagoguddannelsen vidt forskelligt – både hvad angår rammer og kvalitet. Det er ikke godt nok." "De studerende skal have bedre mulighed for at tone deres uddannelse i retning af det arbejdsmarked, de efterfølgende ønsker at blive en del af. Det er vigtigt, at de studerende – ud over det fundament af kompetencer, der er bredt anvendelige inden for arbejdsfeltet – også tilegner sig nogle mere specifikke kvalifikationer inden for et afgrænset område. Det er forskellige krav der vil blive stillet til den studerende efter endt uddannelse, alt efter om vedkommende ønsker at arbejde i socialsektoren, om vedkommende ønsket at arbejde med fysisk/psykisk handicappede eller om vedkommende ønsker at arbejde med børn i daginstitutioner og børnehaver. Og det er vigtigt med klare rammer for en sådan fordybelse under uddannelsen ." Læreruddannelsen · Mulighed for i dansk og matematik at specialisere sig efter alderstrin (fra 1. til 6. klasse og fra 4. til 10. klasse) · Skærpet indgangsniveau til uddannelsen i liniefagene og stramning af deltagelsespligten · Præcisering af de faglige krav (centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag) · Indførelse af obligatorisk grunduddannelse i dansk, som skal styrke alle studerendes sproglige færdigheder. · Styrkelse af undervisningselementet "skole-hjem-samarbejde", specielt med henblik på en forbedret indsats for at bryde den negative sociale arv · Justering af praktikdelen med skærpet bedømmelse af de studerendes egnethed til lærerarbejdet Et hovedpunkt i forslaget til en fornyelse af læreruddannelsen er delingen af liniefagene dansk og matematik i hver to linjefag (mod i dag hver ét) rettet mod bestemte klassetrin. Kravene til større faglighed hos lærerne i skolens to største fag skyldes en øget erkendelse af, at børns færdigheder i de centrale fag i folkeskolen er af stor betydning for, hvordan børnene klarer sig i alle andre fag i skolen. Dårlige danskkundskaber – særligt læsefærdigheder - gør det sværere at få noget ud af f.eks. historieundervisningen. "I mine øjne er tiden løbet fra enhedslæreruddannelsen, altså ideen om, at en lærer i princippet uddannes til at undervise i alle fag på alle klassetrin", siger Ulla Tørnæs og fortsætter: "Det betyder ikke, at lærerstuderende fremover skal vælge, om de udelukkende vil undervise de yngste eller de ældste elever i folkeskolen. Men det betyder, at de studerende, som ønsker at undervise de yngste eller de ældste, får mulighed for at specialisere sig i den ønskede retning. Og det betyder, at de, som gerne vil undervise i skolens centrale fag gennem hele folkeskoleforløbet, får mulighed for langt større fordybelse i disse vigtige fag mod af dække færre fag. En lærerstuderende, som i fremtiden vil undervise i dansk igennem hele skoleforløbet, vil få ca. 50 pct. mere undervisning i dansk på seminariet end i dag." Regeringen lægger med redegørelsen op til bred debat med Folketinget, herunder med forligspartierne bag læreruddannelsesloven, og med alle andre interessenter om fremtidens pædagoguddannelse og læreruddannelse. |
|
|
||||||||
 |
|
|
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
